circle-arrow-point circle-arrow fi-magnifying-glass

Om os 

Vi er Interface. Og vi er ved at ændre verden. 

Interface er en global virksomhed inden for modulær gulvbelægning, der tilbyder en integreret kollektion af tæppefliser og slidstærk gulvbelægning, herunder luksusvinylfliser (LVT) og nora®-gummibelægning.

Det begyndte i 1973, da vores grundlægger, Ray Anderson, så en tæppeflise i Europa og erkendte dets fremtidige potentiale i moderne kontorer. Han introducerede konceptet for USA og startede en kommerciel revolution inden for gulvbelægning, der spredte sig til hele verden.

 

 

Design på en anderledes måde.

Vi ser anderledes på verden. For os er gulve mere end blot, det du går på. Det er en mulighed for at flytte grænserne indenfor design.

Vores produkter er fremstillet med et formål. Vi henter kreativ indflydelse fra verden omkring os, inspireret af alt fra biofile designprincipper til glitchet grafik i technicolor, hvilket bringer dig uendelige designmuligheder for at skabe et fantastisk interiør.

Vi er innovatorer. 

Når det drejer sig om de materialer, vi anvender i vores gulvbelægninger, spørger vi altid: "Hvad nu hvis? Hvordan kan vi gøre det bedre?" Hos Interface investerer vi løbende i de nyeste maskiner, kemiske systemer og materialevidenskab for at gøre det bedre for vores kunder og for verden.

Vi er kendt for at flytte grænser og for vores innovationer inden for biomimik og genbrug. Vi bringer disse målsætninger et skridt videre og konstruerer produkter, der går fra CO2-neutral til CO2-negativ.

Bæredygtighed er centralt for os. 

Vores stræben efter bæredygtighed startede tilbage i 1994, da vi havde mod til at forestille os en virksomhed uden negativ miljøpåvirkning. Vi revolutionerede produktionen af tæppefliser, transformerede vores gulvprodukter og selve branchen for evigt.

Som virksomhed lever og ånder vi for mission zero hver eneste dag. Fra produktionen af vores produkter til de relationer, vi har med vores kunder, er den måde, vi arbejder på, drevet af vores mission om at bidrage til genoprettelse af planets sundhed. Rejsen mod en mere bæredygtig forretningsform er godt i gang, ligesom vores forpligtelse til at drive vores virksomhed på en måde, der skaber et klima, hvor liv trives.

Ledelsesteam. 

Hos Interface er vores medarbejdere den tråd, der forbinder os til vores verden. Her udfordrer vi alle os selv til at blive endnu bedre, tænke anderledes og udvikle måder, hvorpå vi kan få en positiv indflydelse på folks liv, arbejde, hjem og miljø.

Vores ledelsesteam sammenbringer en bred vifte af baggrunde og forskellige perspektiver, for at kunne lede og inspirere, hvilket skaber værdi for alle vores interessenter.

Bliv en Interfacer. 

Hos Interface udfører vi vores drømmejob hver eneste dag. Vi er problemløsere, drømmere, forskere, designere og banebrydere. Nok er vi spredt over hele verden, men vi arbejder som en enhed med én fælles vision og fælles værdier, der gør os alle stolte over at være en del af en virksomhed, der klarer sig godt ved at gøre godt.

Hvilket betyder, at der altid er noget, der skal gøres og ting at rette op på. Regler, der skal laves og brydes. Vi har gode dage og også nogle hårde dage. Men det er det hele værd. For når vi lykkes med dette, hjælper vi med at ændre livet for alle dem, der bruger vores produkter, såvel som for mange, der endnu ikke gør det.